Snart nærmer sig den søde juletid, hvor arbejdet hører op, og julefreden sænker sig. Vi kan se tilbage på et 2018, som på flere måder blev et rekordår.
Hos ARBEJDSMILJØEksperten ser vi frem til julen og dens fridage, samt det nye år, der kommer. Et tilbageblik på året, der gik, viser rigtig mange ting, vi kan glæde os over.
2018 blev et rekordår, hvor flere kursister end nogensinde har været i uddannelse hos ARBEJDSMILJØEksperten. Det er vi meget taknemmelige for, og vi kan i samme ombæring glæde os over og se frem til, at vi i 2019 har flere kurser på programmet end vi hidtil har haft, herunder helt nye E-learningskurser, som kan tilgåes via vores hjemmeside.
Desuden har vi i 2018 med stor succes tilknyttet fire nye medarbejdere til vores Esbjerg-afdeling. Medarbejdere som både har bragt os nye kompetencer og har bidraget til, at vi kommer styrket ud af året.
Året har også bragt ARBEJDSMILJØEksperten ind i verdenen af EU udviklingsprojekter, hvor vi pt. deltager i tre projekter i offentlig-privat regi med SMV'er. Det er et område, som vi forventer os meget mere af i fremtiden, og ser derfor frem til også i 2019 at være en del af disse projekter.
På det seneste har vi også modtaget vores to recertificeringer således, at ARBEJDSMILJØEksperten fortsat de kommende fire år er godkendt til at rådgive om alle områder inden for arbejdsmiljø, samt forestå kurser inden for arbejdsmiljø.
|