handler om partikler i nanostørrelse. Dvs. så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje. Arbejdsmiljømæssigt er der stor fokus på arbejde med disse størrelser, da vi endnu ikke ved helt præcist, hvordan de påvirker vores sundhed, men det er kendt at nanopartikler fra forbrændingsprocesser (f.eks. dieselos) er kræftfremkaldende. Husk at varetage sundheden, når partiklernes positive egenskaber springer frem på arbejdspladserne.

Uddybende information og redskaber findes i det tilhørende inspirationskatalog og i onlineværktøjet NanoSafer

er en af verdens 10 farligste miljøgifte. Eksperter mener at man kan finde PCB i stort set alle bygninger opført mellem 1950 og 1977.

Høje koncentrationer af PCB kan svække immunforsvaret og i værste tilfælde virke kræftfremkaldende.

Miljøstyrelsen har i en undersøgelse anslået, at der er mellem 6 og 21 ton ren PCB i fuger i danske bygninger, undersøgelsen viste også, at der er en sammenhæng mellem de PCB holdige fuger og PCB koncentrationen i indeklimaet. En udskiftning af vinduer med PCB-holdig fugemasse og termoruder med PCB-holdig lim, vil dog reducere udledningen væsentligt. Desuden kan problemet afhjælpes ved at øge ventilationen.

Skal du sanere, hvor der er risiko for at møde PCB i støvet, skal der bæres friskluftsmaske og handsker af f.eks. butylgummi eller neopren samt heldækkende overtræksdragt. Materiale med indhold af PCB på mere end 50 ppm skal betragtes som farligt affald.

Den 1. december 2010 var deadline for at klassificere og mærke rene stoffer efter de nye mærkningsregler (CLP). Indtil 1. juni 2015 skal både den nye og den gamle mærkning fremgå af databladene.

Blandinger (f.eks. rengøringsmidler og maling) skal have den nye mærkning fra 1. juni 2015. Opstarter du nu import af kemikalier fra et land uden for EU skal det registreres ved det Europæiske Kemikalieagentur.